Hvordan Loki kom til Danmark:

Da Mirack blev 3 år og skulle bedækkes, fik jeg rent faktisk et problem, for med hvem?? Jeg valgte en sort Shetlænderhingst og det var aldeles ikke let at finde ham. Der måtte blodfornyelse til i miniatureavlen. 

Jeg forsøgte mig med de etablerede hingsteholdere, var det ikke lige noget for jer at importere en miniaturehingst, når i nu har hingste i forvejen? Der var ikke den helt store respons, eller også var jeg ikke overbevisende nok. Det ville nemlig have været det nemmeste for mig.

I 1997 var jeg sammen med Merete Norring, Ib, Gitte og Orla i Holland for at se hingstekåring, det foregik på den måde, at Merete ringede mandag –vil du med til Holland på fredag? Så de hollandske hingste har jeg set. I 1998 blev jeg enig med mig selv( det i sig selv er en stor ting ), at jeg måtte se de plettede ponyer i England. Jeg udvalgte tre avlere i England, fik videobånd, kataloger mv. tilsendt. Loki, som jeg fra første øjekast faldt for, blev der forlangt alt for meget for, at det syntes helt umuligt. Men hans fat Tomahawk kunne købes for en rimelig pris.

Næste punkt var så godkendelse af afstamningen fra knabstrupperforeningen mv. Der manglede i yderste led et registreringsnummer og regler der var lavet om osv. Øv spild af tid, for det er et kæmpe arbejde at finde frem til de gode avlere, dyr mv. Stor skuffelse…

Efter at have sundet mig en tid kunne jeg jo så lige kikke videobåndene en gang til og han var der jo stadig, min øjesten, og muligvis et par andre. Nu skulle det være, jeg ringede til Merete, vil du med til England? 28. februar  drog vi af sted, Merete, Gitte og jeg. Vi havde på forhånd arrangeret besøg hos avlerne ( mere om det en anden gang, ellers bliver historien alt for lang ).

Og det var da godt at jeg kom derover og ikke købte ud fra videobåndene. De to mulige var det år der var gået blevet til to umulige. Og min øjesten helt gemt væk i vinterpels, stor og tyk med ødelagt hale. Men han var der inde bag det hele, det var jeg ikke i tvivl om efter at vi var kommet hjem.

En 4års hingst Spico fra en anden avler kunne også have været et emne, men også her var der et problem med afstamningen, det kunne bestyrelsen dog selv afgøre, der blev stemt om det, og det faldt ikke ud til min fordel. Eller også gjorde det, for nu var der kun et at gøre, nemlig at forhandle om min øjesten Loki. For at starte forfra orkede jeg ikke.

Vi kendte efterhånden hinanden temmelig godt, Loki´s  ejer og jeg, så tingene faldt på plads og Loki kom til Danmark i maj måned. Hans afstamning mv. var blevet godkendt af foreningen. Loki blev godkendt som EU hingst i juni 2ooo. Men stille til kåring og materialprøve i knabstrupperforeningen skulle han, det var jo det jeg havde arbejdet hen imod.

I de to år jeg har set på hingste i udlandet har jeg mødt stor hjælpsomhed fra Ena Sparre og Poul Gerhard, de har undersøgt ting for mig på Landskontoret, gennemgået regler og vedtægter op til flere gange, undladt at lægge røret på når jeg ringede og meget overbevisende fortalte dem at sådan tolkede jeg ikke reglerne. Tak for det og tak til Merete og Gitte J. for at tage med til England.

 

Forsiden